Depression & Meat Pies

Hej med jer!

Det er ved at vaere laenge siden redaktionen sidst har vaeret paa arbejde, saa her er et lille livstegn. Vi har efterhaanden vaeret afsted i mere end tre maaneder, og vi har endnu ikke revet hovederne af hinanden, faktisk lever vi i bedste velgaaende.
Der er sket en hel del siden sidst i hoerte fra os, hvor vi befandt os i Sydney med forkoelelse og oedelagt bil. Bilen er fikset for en overkommelig sum og spinder nu som en mis igen og Nikolaj er ganske kureret. Han spinder ogsaa som en mis igen.

Som de gode turister vi bestemt mener vi er (vi var jo i Sydney), kickstartede vi opholdet med at tage de obligatoriske 800 billeder af Operahuset og Harbour Bridge. Den japanske fotohaer var som altid paa sin plads, men det kom ikke som nogen overraskelse. Turistfoelelsen var fuldendt, men det oedelagde dog ikke det samlede indtryk af Sydneys karakteristiske havn. Gu' gjorde det saa, siger Emil! Da vi blev traette af det hektiske liv i storbyen, drog vi mod The Blue Mountains som er et fantastisk naturskoent omraade blot en timens koersel fra storbyen. Ogsaa her blev de obligatoriske billeder taget i selskab med de mange japanere og deres Nikon- og Cannonarsenal. Det hjalp dog en hel del paa turistmylderet da vi naeste dag tog paa bushwalking i en knap saa promoveret afkrog af nationalparken. Vi tog tilbage til Sydney, hvor vi fik vores koreanske vidunder gjort knap saa livsfarligt og vi var klar til at koere mod det tropiske nord. 

Og nordpaa er vi kommet! Vi er for laengst kommet af med de kolde naetter, faktisk boevler vi nu med massiv varme. De kolde naetter er ikke det eneste vi er sluppet af med, idet vores tyske kompagnon stod af i Port Macquarie. Han teamede op med tyske artsfaeller som han moedte i Sydney. Disse var baade motoriserede og tysktalende, og saa var vi ikke gode nok laengere. Det var ganske fint, for vi var alligevel ved at blive traette af ham, men hvis vi engang kommer forbi Bremen skulle han nok invitere til en oel eller to. Med en hel del mere plads i den lille Kia, fortsatte vi nordpaa til Byron Bay. Herfra gik vejret helt ad helvede til, og en mindre depression ramte os begge, da vejrudsigterne ikke lovede godt nyt. I regnvejr er der ikke meget fis ved nationalparker, bjergformationer og andre flotte steder. Derfor gik vi i stedet i krig med andre aspekter af rejselivet og tog ud for at se noget kultur - noget der ikke ligefrem har vaeret placeret hoejt paa dagsordenen de sidste tre maaneder. I vores kulturhungrende iver koerte vi til byen Nimbin, som er kendt for alternativ livsfoersel og en udbredt afstandtagen til forbrugersamfund og kommercialisering. I praksis er Nimbin bare et 60'er-levn af en gammel hippiehoejborg, og der var ingen tvivl om hvad de mange gadesaelgere ivrigt forsoegte at saelge os. Vi gik lidt rundt i gaderne og betragtede byen der paa mange maader virkede som en australsk pendant til Thylejren. Vi takkede nej til det der hazzzz, og koerte til Tweed Heads der ligger paa graensen til Queensland.

Tweed Heads markerer starten paa The Gold Coast, en 100 kilometer lang straekning fyldt til randen med badehoteller, surfere og alt hvad der hoerer sig til. Stedet er beskrevet som australiernes Mallorca, saa forventningerne var skyhoeje. Men regnvejret plagede stadigvaek, og der var ikke meget badeferiestemning at spore over Guldkysten. Depressionen naaede sit zenit, og i et eskapistisk forsoeg paa at faa vores triste sind vaek fra regnvejret begav vi os ud paa en opdagelsesrejse i det australske koekken. En ikke saa daarlig oplevelse endda, hvis man kan lide koed. Den fik fuld smadder med kaengurusteaks, sausage rolls og meat pies. Sidstnaevnte er en lille guldklump, som vi kun kan fortryde at vi ikke har opdaget noget foer. Koedtaerten er vitterligt en australsk traditionsspise som fortjener haeder og aere, og vi boer ikke toeve med at indfoere dette smagsvidunder i Danmark. Det er en gastronomisk konstruktion bestaaende af butterdej og koedsovs - hvordan kan man ikke elske det? FANTASTISK!

Herefter aflagde vi Brisbane et kort (og obligatorisk) visit, men flygtede relativt hurtigt fra storbyens jag. Regnvejret lagde sig og efter baade kulturel og gastronomisk turisme fra vores side, var det paa sin plads med noget afslapning. Derfor tog vi til North Stradbroke Island, en lille stillehavsoe ud for Brisbane. Her gik vi paa opdagelse, hvorefter den stod paa badeferie (og meat pies & Coopers Pale Ale). Depressionen var nu officielt ovre, kanon!

Da vi kom tilbage til fastlandet tog vi nordpaa til Caloundra, hvor vi fortsatte samme afslappede feriestil. Efterhaanden foelte vi dog for at opleve noget nyt, og tog derfor til Australia Zoo, som er ejet af Terri Irwin, krokodillejaegeren Steve Irwins enke. Samme dag besoegte vi Glasshouse Mountains, en nationalpark med nogle meget specielle vulkaniske klippeformationer. Herfra koerte vi til Rockhampton, hvor vi befinder os i skrivende stund.

Som sagt siger billeder mere end tusinde ord, saa derfor...

Obligatorisk Billede #1: Harbour Bridge

Obligatorisk Billede #2: Operahuset

Obligatorisk Billede #3: De Tre Soestre, Blue Mountains

Dinosaur paa Australia Museum i Sydney

Usoigneret Billede #1: Sejltur paa Myall Lakes. Emil er glad.

Usoigneret Billede #2: Nikolaj og Jonathan Ulrich.

The Great Depression, Tweed Heads

Martial Arts i Lamington National Park.

Vores stillehavsoe ud for Brisbane

Stillehavsoen. Her er sgu dejligt.

Verdens mest nice dyr, koalaen. Australia Zoo.

Underlig sten, Glasshouse Mountains.

Underlig sten #2 (+ folk vi ikke kender, kanon!)