2 - 1 til Nikolaj

Hej igen.

Redaktionen paa Verdens Bedste Blog har igen taget fejl af tiden og derfor har den seneste opdatering maatte vente paa sig. Men idag er en god anledning til at berette om vores eventyr i det australske. Og hvorfor saa det? Jo, vi forventer nemlig at vi stiller traeskoene i loebet af i morgen. Vi har faaet pispaereplukkerarbejde paa en pispaerefarm hos en gut der hedder Chris. Det er et rigtig festligt sted. Koekkenet er overrendt af fluer, myg og andet guf, og toiletfaciliterne faar os helt til at mindedes de glade dage paa Nullabor Plain. For fem dage siden braekkede en pige kravebenet fordi hun faldt ned fra et paeretrae, og saa sent som idag var der en franskmand der blev bidt af en giftig slange. Faunaen faar os sgu nok denne gang. Spoergsmaalet er bare om det er en slange eller en edderkop der faar aeren. Derfor fungerer denne opdatering ogsaa som et potentielt farvelbrev, og ha' ikke de store forventninger til vores helbred hvis ikke i hoerer fra os indenfor 2 uger.

Paa trods af de moerke forventninger til fremtiden har vi det straalende. Vi havde en fornem tid i Adelaide hvor vi noed godt af de mange flinke mennesker vi moedte. Det var det rigtige tidspunkt at vaere i Adelaide paa, da den aarlige Fringe Festival lige var blevet skudt igang. Derfor havde vi lejligheden til at opleve en masse gratis koncerter samt gadeartister, og en i det hele taget levende storby. Adelaide var ogsaa byen hvor vi moedte vores to nuvaerende rejsekammerater, den irske skurk, Jack O'Connor und der Deutsche Kriegsmaschinerei von Bremen, Jonathan Ulrich. Man fik os overtalt til at omlaegge ruten og slaa en smut forbi Melbourne. Hva' fa'en, det er kun en 800 kilometer detour.

Turen fra Adelaide til Melbourne var en oplevelsesrig affaere. Vi faldt supergodt i spaend med vores nye venner, men helt gnidningsfrit gaar det jo aldrigt. Primaert paa grund af verdens, maaske, mest dovne irer og en temperamentsfuld tysker som man jo kender dem. ORDNUNG MUSS SEIN! Det viste sig at ingen af dem vidste hvordan man rejser et telt, og pludselig var det os der gjorde den som vildmarkens betvingere. Herregud, lidt tips og tricks har vi da naar det kommer til det vilde campingliv, men den helt store Bear Grylls er der realistisk set ingen af os der kan bryste sig med at vaere. Men det vidste de jo ikke, og straks vendte vi naesen mod en vildmarkstur i The Grampians, der blandt andet boed paa bjergklatring og overnatninger i det fri. Det var en mageloes oplevelse at se solen staa op over bjergene imens kaenguruer spiste taet ved. Vi spiste vores morgenmad og haandfodrede nogle papegoejer, foer vi vandrede op mod Beehive Falls der gav os turens hidtil bedste udsigt. Samme dag saa vi solen gaa ned over De Tolv Apostle, ved The Great Ocean Road og vores rejse til Melbourne lod til at gaa op i en hoejere enhed. Ganske ansvarligt og uden problemer gjorde vi den, dagen efter, som turister paa den 250 kilometer lange Great Ocean Road. Med regnskov paa den ene side og Southern Ocean paa den anden noed vi straekningen i solskin. Eneste, men ret solide minus, var da Nikostegen valgte at laase noeglen inde i bilen midt inde regnskoven. Uden penge, telefon eller mulighed for vejhjaelp matte vi tage sagen i egen haand. Efter en halv times tid lykkedes det Nikolaj at dirke laasen op med en boejle som Emil fandt. Vi takker igen den canadiske frelser for at hans grundige lektioner udi biltyveriets forunderlige univers. I det hele taget har det her med at laase bilnoeglerne inde vist sig at vaere et generelt tema for hele turen i Australien. Vi laerer nemlig ikke af vores fejl, og saa sent som idag har Nikolaj igen laast noeglerne inde. 2-1 til Niko. Med rutinen paa vores side slog vi ny rekord, og vores australske publikum paa pispaerefarmen maatte tage hatten af for vores lyssky ekspertise. Naeste gang stjaeler vi sgu en Porsche!

Vi maa hellere komme videre. Vi skal tidligt op i morgen og plukke paerer, og skulle doeden indtraeffe nytter det jo ikke at vaere soevnig. Vi har ikke lige faaet banket noget testamente sammen, saa vores jordiske ejendele maa i selv slaas om hvis det taenkelige skulle ske.

Ses saa laenge
/Nikolaj og Emil

PS: Vi ville meget gerne have smidt nogle billeder op, men det gratis WiFi paa Mc Donalds er ikke for hurtigt, saa det maa vente.